• Den normale hjerneudvikling

Allerede når barnet fødes, er hjernen klar til at udvikle sig, men det er en proces, der tager mange år. For at hjernen kan fungere, bliver den nødt til at kunne samarbejde og have kontakt med de forskellige dele i hjernen. Det gør hjernen via nervecellerne, som fosterets, altså et ikke født barn, menneskehjerne danner ca. 200.000 af pr. minut. Når barnet så fødes, rummer det ca. 120 milliarder nerveceller i hjernen. Barnets hjerne bliver ved med at udvikle nerveceller, som er noget af det første i hjernen, der udvikles, indtil ca. 1,5 års alderen, hvor den begynder at prune - Det vil sige at sortere, ordne og smide de nerveceller væk, der ikke skal bruges. Dette er nødvendigt for, at hjernen kan specialisere sig og fungere optimalt. Men alle disse nerveceller, er kun begyndelsen for udviklingen af hjernen. For at de kan få den rigtige funktion, skal de forbindes med hinanden. Og det bliver de ved synapse- og myelindannelsen.

Synapser er de punkter, hvor nerveimpulser, fra den ene nervecelle til den næste, finder sted. Det vil sige, at der ligesom sidder en i enden af hver nervecelle og prøver at sende beskeder/nerveimpulser hen til hinanden. Dannelsen af synapser begynder, når barnet er ca. 5 uger gammelt. Men synapserne kan ikke få ordentlig kontakt med hinanden uden myelinisering. Det er et fedtlag, der forbinder nervecellerne. Nu kan de mange nerveceller forbindes og have kontakt med hinanden. Det skaber en masse, lange “motorveje” i hjernen. Myelinisering er rigtig vigtig for barnets udvikling. Det er først, når nervecellerne er myeliniseret, at der kan løbe nerveimpulser/beskeder igennem. Det betyder, at barnet først i takt med, at de forskellige dele af hjernen myeliniseres, kan bruge disse dele af hjernen. Fx kan barnet først gå, når de dele af hjernen og nervesystemet, der styrer denne proces, er blevet myeliniseret. Jo mere, der bliver myeliniseret, jo flere færdigheder får børnene og jo mere udvikler barnet sig, både indvendigt og udvendigt.